IT-Supporter

Daniel Lundbye Stillingsopslag

BAES DATA ApS søger en dygtig IT-supporter.

Din primære funktion vil være at yde en ekstraordinær god service over for vores mange erhvervskunder. Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Stillingen som IT-supporter kan besættes af erfarne IT-supportere, der har været ansat i lignende stillinger, men også af nyuddannede IT-supportere, der hungrer efter at lære.

Vi forventer derfor ikke nødvendigvis at du har årevis af erfaring på CV’et, men vi forventer højt engagement og læringsvillighed.

For den erfarne forventer vi:

  • erfaring med IT-support
  • erfaring med Office 365
  • praktisk erfaring med udskiftning af computer hardware
  • gerne erfaring med Windows serverdrift og relaterede applikationer (Exchange, AD, SQL mm)
  • gerne erfaring med virtualisering (VMware/Hyper-V)
  • gerne flair for netværk

For den nyuddannede forventer vi:

  • forståelse for kundeservice
  • grundlæggende forståelse for Windows servere
  • forståelse for netværk
  • læringsvillighed og gåpåmod

Vi forventer, at alle kandidater:

  • er udadvendt, smilende, fleksible og servicemindede
  • er selvstændige
  • er gode til at kommunikere samt har gode samarbejdsevner
  • er gode til at tilegne sig ny viden
  • har gode engelskkundskaber
  • har et kørekort

Dine opgaver vil primært være:

  • at servicere vores erhvervskunder pr. telefon, fjernsupport eller på vores kunders adresser
  • at være en del af et eksisterende IT-konsulent team
  • at være med ved bordet, når der udvikles internt i virksomheden

Vi tilbyder:

  • en spændende hverdag med mange forskellige opgaver og faglige udfordringer
  • et uformelt miljø, hvor der er plads til humor i hverdagen
  • løn efter kvalifikationer

BAES DATA har specialiseret sig i erhvervslivet og vores primære arbejdsområde er levering og implementering af komplette IT-løsninger.

BAES DATA er en mindre virksomhed, der har eksisteret siden 2009. Vi har oplevet stor vækst de seneste par år, hvorfor vi søger flere medarbejdere. Ved ansættelse i BAES DATA vil du derfor blive en stor brik i en mindre virksomhed. Du vil være med på rejsen mod at blive endnu større og du vil være i stand til at bidrage dertil.

Du kan læse mere om os på www.baesdata.dk

Er du vores nye IT-supporter, så send din ansøgning samt CV til: hr@baesdata.dk Ønsker du at høre mere om stillingen, kan du kontakte Daniel Lundbye på telefon: 70252425